Klinikassistentelev til Dentalklinikken Ballerup
Hos Dentalklinikken Ballerup leder vi efter en dygtig og imødekommende klinikassistentelev til at hjælpe os i en travl hverdag.
Du kommer til at arbejde på en hyggelig klinik med et godt kollegialt sammenhold og et højt fagligt niveau. Klinikken er ved at blive renoveret og du kommer derfor til at arbejde på en helt nyrenoveret klinik med fuldt udstyrede moderne klinikrum.
Teamet består af 11 dygtige kollegaer, heraf fem tandlæger, en tandplejer, en receptionist, to assistenter og to elever.
Elev hos Dentalklinikken
Som elev hos Dentalklinikken kommer du til at lære rigtig meget i løbet af din elevtid. Det er vigtigt for os at uddanne dygtige elever med et højt fagligt niveau, og vi har derfor udviklet vores eget elevprogram, hvor du får udleveret en klinikmanual og en elevhåndbog. Du får også en mentor, som kan hjælpe og vejlede dig gennem din elevtid hos os.
Vi afholder desuden interne prøver i organisationen for at sikre os, at vi får lært dig det du skal, mens du er hos os.
Vi laver mange forskellige typer behandlinger, som du vil få kendskab til i løbet af din elevtid.
Der er også mulighed for at få kendskab til tandretning med Invisalign, ligesom du lærer at lave blegeskinner.
Dentalklinikken som arbejdsplads
Som elev på Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med 10 klinikker. Dentalklinikken har også eget dental depot, dental laboratorier, service tekniker og klinisk andtekniker.
Overalt i organisationen arbejder vi på at understøtte følgende principper, som skal være med til at gøre Dentalklinikken til en af de bedste tandlæger i Danmark:
- Vi ønsker at levere det højeste serviceniveau til vores patienter.
- Vi har et højt fagligt niveau og fuldt udstyrede klinikker med scanner, et helt nyt rodbehandlingssystem og OP-røntgen.
- Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og vægter udvikling af vores medarbejdere højt. Vi gennemfører årlig trivselsundersøgelse og afholder MUS med alle ansatte.
- Vi ønsker at have et højt fagligt niveau på alle vores klinikker, og har derfor en tandlægefaglig chef, som varetager udviklingen på dette område.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Halime Polat på e-mail: hpo@dentalklinikken.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid
37 timer/ugen
Start
1. november 2023 el. hurtigst muligt
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende
Send din ansøgning til
Halime Polat
hpo@dentalklinikken.dk
Mrk. Elev Ballerup
Spørgsmål
Kontakt Halime, tlf: 44 97 33 05
Adresse
Dentalklinikken Ballerup
Hold-An Vej 70
2750 Ballerup
www.dentalklinikken.dk