Karriere hos Dentalklinikken

Klinikassistentelev til
Dentalklinikken i Ballerup

Stilling
Klinikassistentelev
Start
Hurtigst muligt
Klinik
Ballerup
Ansøgning
Hurtigst muligt

Klinikassistentelev til Dentalklinikken Ballerup

Vi søger en engageret, imødekommende og selvstændig klinikassistentelev til vores tandklinik i Ballerup.

Vi kan tilbyde en sjov og spændende hverdag med 18 kompetente kolleger, som vil tage godt imod dig og hjælpe dig til at komme godt i gang og blive fortrolig med de mange aspekter af rollen som klinikassistentelev.

Vores hverdag er præget af arbejdsglæde, samarbejde og høj faglighed.

Klinikken ligger i en ældre villa, som er blevet ombygget og renoveret for nyligt. Vi har 7 fuldt udstyrede klinikrum, en flot, rummelig steril og gode personalefaciliteter.

Vi laver alle former for behandling, herunder tandretning, fast og aftagelig protetik samt implantologi, så du vil få mulighed for at få indblik i alt fra almindelig tandpleje til avancerede behandlinger. Du kan også lære at lave bidskinner og blegeskinner og få kendskab til tandretning med usynlige skinner.

Der er gode bus- og togforbindelser til klinikken med få minutters gang til nærmeste busstop og ca. 10 minutters gang til Ballerup St. Vi har desuden egne parkeringspladser.

 

Din elevtid hos Dentalklinikken

Det er vigtigt for os at være med til at uddanne dygtige klinikassistenter. Vi har derfor udviklet vores eget elevprogram for at sikre, at du får det bedste ud af din tid hos os.

Når du starter hos os får du en klinikmanual og en elevhåndbog, som giver dig en overblik over de forskellige ting, du skal lære i løbet af din elevtid. Du får også tildelt en mentor, som står klar til at støtte og vejlede dig, så du altid føler dig tryg og godt klædt på i din faglige udvikling.

 

Dentalklinikken som arbejdsplads

Som elev på Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med 10 klinikker. Dentalklinikken har også eget dental depot, dental laboratorier, servicetekniker og klinisk tandtekniker.

Overalt i organisationen arbejder vi på at understøtte følgende principper, som skal være med til at gøre Dentalklinikken til en af de bedste tandlæger i Danmark:

  • Vi vil levere den bedste service til vores patienter, hver gang.
  • Vi har et højt fagligt niveau og topmoderne faciliteter, der giver os de bedste værktøjer til at hjælpe vores patienter.
  • Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Derfor gennemfører vi trivselsundersøgelser og afholder MUS med alle vores ansatte.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer hurtigst muligt til Halime Polat, ledende klinikassistent på e-mail: hpo@dentalklinikken.dk

Du er også meget velkommen til at ringe til os på telefon: 44 97 33 05 for at høre mere om at være elev hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdstid

37 timer/ugen, mandag – fredag

Start

Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.

Samtale

Samtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning til

Halime Polat
e-mail: hpo@dentalklinikken.dk

Spørgsmål

Kontakt Halime på tlf: 44 97 33 05

Adresse

Dentalklinikken Ballerup
Hold-An Vej 70
2750 Ballerup
www.dentalklinikken.dk

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Halime.
Halime - Dentalklinikken Ballerup
Halime Polat
44 97 33 05
hpo@dentalklinikken.dk

Send din ansøgning

Du kan sende din ansøgning og andre relevante dokumenter ved hjælp af formularen nedenfor.
Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 3 files.
Tilføj din ansøgning og eventuelle relevante dokumenter her (max 3 filer).
Dentalklinikken Tandlæge- og implantatcenter
Dentalklinikken Tandlæge- og implantatcenter
Opdateret d. af