Klinikassistentelev til moderne klinik i smukke omgivelser ved Nyhavn
Til vores hyggelige klinik centralt i København søger vi en fagligt engageret, ansvarsfuld og imødekommende klinikassistentelev.
Du kommer til at arbejde på en klinik med et super godt kollegialt sammenhold, et højt fagligt niveau, fuldt udstyrede klinikrum og mange spændede behandlinger.
Teamet består af 13 dygtige kollegaer, heraf 6 tandlæger, en tandplejer, en receptionist, to assistenter og tre elever.
Elev hos Dentalklinikken
Som elev hos Dentalklinikken kommer du til at lære rigtig meget i løbet af din elevtid.
Det er vigtigt for os at uddanne dygtige elever med et højt fagligt niveau, og vi har derfor udviklet vores eget elevprogram, hvor du bl.a. får udleveret en klinikmanual og en elevplan. Du får også en mentor, som kan hjælpe og vejlede dig gennem din elevtid hos os.
Vi afholder desuden interne prøver i organisationen for at sikre os, at vi får lært dig det du skal, mens du er hos os.
Vi laver mange forskellige typer behandlinger, som du vil få kendskab til i løbet af din elevtid hos os. Der er mulighed for at få kendskab til tandretning med usynlige skinner, ligesom du lærer at lave blegeskinner.
Dentalklinikken som arbejdsplads
Som elev hos Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med 10 tandlægeklinikker.
Overalt i organisationen arbejder vi på at understøtte følgende principper, som skal være med til at gøre Dentalklinikken til en af de bedste tandlæger i Danmark:
- Vi ønsker at levere det højeste serviceniveau til vores patienter.
- Vi ønsker at fremstå innovative og driftige, og har fx fuldt udstyrede klinikker med scanner, et helt nyt rodbehandlingssystem og OP-røntgen.
- Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og vægter udvikling af vores medarbejdere højt. Vi gennemfører årlig medarbejdertrivselsundersøgelse og MUS-samtaler med alle ansatte.
- Vi ønsker at have et højt fagligt niveau på alle vores klinikker, og har derfor en tandlægefaglig chef, som varetager udviklingen på dette område.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Christina Stausgaard-Petersen på e-mail: csp@dentalklinikken.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid
37 timer/ugen
Start
Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist
Løbende
Send din ansøgning til
Christina Stausgaard-Petersen
csp@dentalklinikken.dk
Mrk. Elev Havnegade
Telefon: 33 36 35 30
Adresse
Dentalklinikken København K
Havnegade 51
1058 København K
www.dentalklinikken.dk