Tandplejer med fokus på kvalitet, faglighed og service til moderne klinik i Hedehusene
Vi har travlt på klinikken og søger derfor en dygtig tandplejer til at hjælpe os med at give vores patienter kvalitetsbehandlinger og høj service.
Vi er en moderne klinik med inhouse dentallab og fuldt udstyrede klinikrum med laser, scanner og OP-røntgen. Vi udfører stort set alle former for behandling, og har fokus på at give vores patienter en tryg og omsorgsfuld behandling på højeste niveau.
En stor del af vores patienterne er ældre mennesker med et krævende behandlingsbehov, herunder mange parodontosepatienter.
Personalet består af tre tandlæger, en tandplejer, to klinikassistenter og en elev. Vi ønsker nu at udvide teamet med en tandplejer mere.
Som udgangspunkt forestiller vi os, at du kan arbejde 2-3 dage om ugen.
Ønsker du en fuldtidsstilling, er der også mulighed for det.
Kollegaerne og arbejdspladsen
Som medarbejder hos Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med 10 tandlægeklinikker. Vi har tandplejere på alle vores klinikker, og du kommer derfor også til at indgå i et kollegialt og fagligt fællesskab med andre tandplejere.
Overalt i organisationen arbejder vi på at understøtte følgende principper, som skal være med til at gøre Dentalklinikken til en af de bedste tandlæger i Danmark:
- Vi arbejder med et princip om fuld bog.
- Vi ønsker at levere det højeste serviceniveau til vores patienter.
- Vi ønsker at fremstå innovative og driftige, og har fx fuldt udstyrede klinikker med scanner, et helt nyt rodbehandlingssystem og OP-røntgen.
- Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår med bl.a. sundhedsforsikring.
- Vi vægter udvikling af vores medarbejdere højt og gennemfører årlig medarbejdertrivselsundersøgelse og MUS-samtaler med alle ansatte.
- Vi ønsker at have et højt fagligt niveau på alle vores klinikker, og har derfor en tandlægefaglig chef, som varetager udviklingen på dette område.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og minimum en reference til klinikchef Mohamad El-Souri, e-mail: mes@dentalklinikken.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid
Deltid/fuldtid efter aftale
Start
Efter aftale
Ansøgningsfrist
Løbende
Samtale
Samtaler afholdes løbende
Send din ansøgning til
Mohamad El-Souri
mes@dentalklinikken.dk
Mrk. Tandplejer
Telefon: 46 56 09 46
Adresse
Dentalklinikken Hedehusene
Hovedgaden 405, 1.
2640 Hedehusene
www.dentalklinikken.dk