Tandplejer til Dentalklinikken Odense
Til vores klinik i Kongensgade i Odense C søger vi en tandplejer mere til at indgå i vores team, der består af 4 tandlæger, en tandplejer, 3 klinikassistenter og 2 elever.
Klinikken har 5 fuldt udstyrede klinikrum med digital scanner og OP.
Hverdagen på klinikken er præget af arbejdsglæde, et godt kollegialt samarbejde og fokus på faglig udvikling og sparring.
Vi ligger centralt i Herlev, tæt på bus, S-tog, den kommende letbane og med gratis parkering i gården.
Om stillingen
Vi opfordrer dig til at søge, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.
Er du nyuddannet, sætter vi tid af til at lære dig op, og både vores tandplejer og resten af teamet vil hjælpe dig med at komme godt ind i hverdagen og rutinerne på klinikken.
Er du erfaren tandplejer, kommer du til at have patienter selvstændigt fra start, men behandlingsplaner kan planlægges i samarbejde med tandlægerne i det omfang, det er nødvendigt.
Som person er du åben, ærlig og tillidsvækkende. Det er vigtigt, at du både mestrer det faglige og det sociale aspekt, og at du har fokus på at give patienterne en tryg oplevelse.
Der er gode muligheder for faglig udvikling og fokus på særlige interesser, f.eks. tandretning med ClearCorrect, bidskinner og snorkeskinner.
Du kan forvente fuld bog fra start, da vi har en stor patientbase og stor tilgang af nye patienter.
Kendskab til Dental Suite vil være en fordel, men ellers sørger vi for at lære dig op.
Vi er fleksible i forhold til både timeantal og arbejdstider, hvilket giver dig mulighed for at planlægge din arbejdsuge, så det passer bedst til dine ønsker og behov.
En del af noget større
Som medarbejder på Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med 11 klinikker.
Vi har tandplejere på alle vores klinikker, og der er god mulighed for faglig sparring.
Du kommer også til at deltage på interne kurser 3-4 gange om året med dine kommende kollegaer fra samtlige klinikker, ligesom der bliver afholdt fælles behandlermøder flere gange årligt.
Ud over tandlægeklinikker består Dentalklinikken af et servicecenter, administration, dental laboratorier, kliniske tandteknikere og et dental depot.
Overalt i organisationen arbejder vi på at understøtte følgende principper, som skal være med til at gøre Dentalklinikken til en af de bedste tandlæger i Danmark:
- Vi ønsker at levere det højeste serviceniveau til vores patienter.
- Vi har et højt fagligt niveau og fuldt udstyrede klinikker med bl.a. scanner og OP-røntgen.
- Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og vægter udvikling af vores medarbejdere højt. Vi gennemfører trivselsundersøgelser og afholder MUS med alle ansatte.
- Vi ønsker at have et højt fagligt niveau på alle vores klinikker, og har derfor en tandlægefaglig chef, som varetager udviklingen på dette område.
- Vi tilbyder attraktive lønvilkår og sundhedsforsikring.
Ansøgning
Send os din ansøgning, CV samt referencer til klinikleder Rikke Lyneborg på e-mail: rly@dentalklinikken.dk senest den 16. juni. Vi afholder samtaler i uge 25 og 26.
Du er også meget velkommen til at ringe til Rikke på telefon: 28 25 76 43 for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid
32-37 timer/ugen
Start
1. august 2024 eller efter aftale
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest d. 16. juni.
Samtale
Vi afholder samtaler i uge 25 og 26
Send din ansøgning til
Klinikleder Rikke Lyneborg på
e-mail: rly@dentalklinikken.dk
Spørgsmål
Kontakt Rikke på tlf: 28 25 76 43
Adresse
Dentalklinikken Odense
Kongensgade 72, 3.
5000 Odense C
www.dentalklinikken.dk