Karriere hos Dentalklinikken

Receptionist til
Dentalklinikken København K

Stilling
Receptionist
Start
1. november eller hurtigst muligt
Klinik
København K
Ansøgning
Hurtigst muligt

Er du klinikassistent med administrativ erfaring? Vi søger en receptionist til vores klinik ved Nyhavn

Til Dentalklinikken i København K søger vi en uddannet klinikassistent, der har lyst til at få en central rolle i receptionen på vores hyggelige klinik i Havnegade ved Nyhavn.

Du bliver klinikkens første kontakt med patienterne og får en vigtig rolle i at sikre, at de føler sig velkomne og godt behandlet. Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med administrative opgaver, trives med patientkontakt og møder både patienter og kollegaer med varme, overskud og godt humør.

Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. november eller hurtigst muligt.

Om klinikken

Dentalklinikken ligger centralt i København K ved Nyhavn, fem minutter fra Kongens Nytorv.

Vi er et engageret team bestående af fem tandlæger, to tandplejere, en receptionist og fire klinikassistenter.

Hos os bliver du en del af en klinik med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi lægger vægt på et godt samarbejde, høj faglighed og en hverdag, hvor det er rart at gå på arbejde.

Om stillingen

Som receptionist bliver du en vigtig del af den daglige drift på klinikken. Du tager imod patienterne, hjælper dem godt videre og sørger for, at receptionens mange opgaver bliver løst effektivt og professionelt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at tage imod patienter, passe telefonen, booke tider, indkalde patienter, sende rykkere og varetage øvrige administrative opgaver i Al Dente.

Du får en varieret hverdag med masser af patientkontakt, hvor du samarbejder tæt med både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Din primære arbejdsplads er receptionen, men du skal også hjælpe med at assistere ved stolen, når der er behov for det ved sygdom og ferie.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med opstart den 1. november eller hurtigst muligt
  • En central rolle i receptionen på en hyggelig klinik i København K
  • En alsidig hverdag med ansvar og tæt kontakt til patienter og kollegaer
  • Et engageret team med fokus på godt samarbejde og høj faglighed
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og hjælpsomme kollegaer
  • Sundhedsforsikring og mulighed for frokostordning

Om dig

Vi forestiller os, at du er en imødekommende og serviceminded person, der trives med at have mange mennesker omkring dig. Du kan lide at have styr på tingene, tager ansvar og bevarer overblikket.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er uddannet klinikassistent og har erfaring med de administrative opgaver på klinikken
  • Har erfaring med Al Dente, men det er ikke et krav
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og er god til at skabe en tryg og positiv oplevelse for patienterne

Klinikfællesskabet Dentalklinikken

Som medarbejder hos Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med i alt 10 klinikker.

Dentalklinikken omfatter desuden et servicecenter, administration, dentallaboratorie, klinisk tandtekniker og et dental depot.

På tværs af organisationen har vi fokus på høj faglighed, gode patientoplevelser og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og har mulighed for at udvikle sig.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til klinikchef/partner Martin Sarauw på ms@dentalklinikken.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os på telefon 33 36 35 30.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin.
Martin Sarauw - Dentalklinikken København K
Martin Sarauw
33 36 35 30
ms@dentalklinikken.dk

Send din ansøgning

Du kan sende din ansøgning og andre relevante dokumenter ved hjælp af formularen nedenfor.
Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 3 files.
Tilføj din ansøgning og eventuelle relevante dokumenter her (max 3 filer).
Dentalklinikken Tandlæge- og implantatcenter Dentalklinikken Tandlæge- og implantatcenter
Opdateret d. af