Tandpine

Ved ekstrem tandpine med voldsomme tandsmerter kan der være risiko for, at bakterier er nået ind til tandens nerve

Tandpine eller tandsmerter opstår når en tands nerverod er irriteret. Betændelse, huller, skader eller tab af en tand er de mest almindelige årsager til tandpine. Ring hurtigst muligt til tandlægen ved stærke tandsmerter og bestil tid til smertelindrende behandling.

 

Gode råd mod tandpine

  • Rens din mund med varmt vand.
  • Fjern madrester mellem tænderne med tandtråd.
  • Brug is til at mindske hævelser – ikke varmeflasker eller lignende.
  • Bestil tid hos tandlægen

Søg tandlægehjælp hurtigst muligt

  • Kraftig tandpine omkring visdomstænder, kan dæmpes med mundskyllemidler indeholdende klorhexidin, som fås i håndkøb.
  • Dæmp evt. tandpinen med smertestillende piller (undgå at lægge pillerne mod tandkødet ved den smertende tand, da dette kan beskadige tandkødsvævet).

 

Tandpine

Tandpine eller tandsmerter skyldes ofte, at tandnerven er irriteret, men der er mange andre årsager til tandsmerter. Tandbylder, tandkødsbetændelse, plak, huller i tænderne, tandskader, revnede tænder, dårligt placeret fyldninger eller kroner, defekte eller utætte fyldninger eller kroner, eller tab af en tand (herunder tandudtrækninger), kæbespændinger og obstruktiv søvnapnø er alle almindelige årsager til tandsmerter.

Der kan være tilfælde, hvor smerten opstår udenfor det dentale område og udstråler til munden, hvilket giver indtryk af tandsmerter. Dette sker oftest, når der er et problem med kæbens bidfunktion, ører, nerver, bihuler, og / eller muskler. Indimellem kan hjerteproblemer giver følelsen af tandsmerter.

Man kan forhindre de fleste tandproblemer med tandtråd, tandbørstning og ved anvendelse af mange forskellige produkter, såsom xylitol- og fluoridholdige skylninger og tandpasta. Derudover er det vigtigt at få tænderne rengjort regelmæssigt af sin tandlæge. Tandlægen kan anvende tætningsmidler, lakker, og fluorid, som er særligt vigtigt for børn, men som også kan være værdifuldt for voksne og ældre.

 

Årsag til tandpine

Tandpinen kommer fra betændelse i den inderste del af tanden, der kaldes pulpa. Pulpaen indeholder nerveender, der er meget følsomme over for smerter. Betændelse i en tands pulpa (Pulpitis), kan skyldes huller i tænderne, traumer og infektion.

 

Symptomer og tegn på tandpine

Tandpine og kæbesmerter – såsom jag eller isninger i tænderne – er helt almindelige. Det er ikke usædvanligt, at du føler milde smerter fra tryk og varme eller kulde til tanden. Hvis smerten er intens og vedvarer i mere end 15 sekunder efter tryk eller temperaturpåvirkning, kan det være en indikation af et mere alvorligt problem. Hvis der er alvorlig betændelse i tanden, kan smerten udstråle til kinden, øret eller kæben.

Tegn og symptomer hvor du bør overveje at søge behandling omfatter følgende:

  • Smerter når du tygger
  • Følsomhed over for varmt eller koldt
  • Blødning eller udflåd fra omkring en tand eller tandkød
  • Hævelse omkring en tand eller hævelse af kæbe eller kind
  • Skade eller traume i området

Disse tegn og symptomer kan undertiden være forbundet med huller i tænderne eller tandkødssygdomme (paradentose). Huller i tænderne eller et område med rødme omkring tandkødsranden kan pege på kilden til smerte.

Hvis man tapper på en inficeret tand, kan det gøre smerten mere intens. Dette tegn kan pege hen på den tand, der er problemet, selvom tanden ser normal ud.


Opbygning af tandTandens opbygning

Oversigtstegning over en tands opbygning.
A. Krone
B. Rod
1. Emalje
2. Dentin
3. Pulpa
4. Gumme
5. Rodcement
6. Knogle
7. Blodåre
8. Nerve

kilde: Wikipedia: Tand, Toothache

Symptomer på tandpine (Pulpitis)Tandpine tegn & symptomer


 

Hvornår skal du søge tandlæge, hvis du har ondt i tænderne?

Du bør kontakte tandlægen, hvis du oplever en eller flere af de følgende:

  • Håndkøbsmedicin lindrer ikke tandsmerterne. Selvom medicinen virker midlertidigt, kan det alligevel være hensigtsmæssigt med en evaluering af tænderne. En evaluering kan fastslå årsagen til tandpinen i et tidligt stadie, hvilket er gavnligt for den forbyggende behandling.
  • Hvis man oplever alvorlige smerter mere end to dage efter, at en tand er trukket ud, er det muligt, at tandens sokkel ikke heler ordentligt. En tilstand kendt som “dry socket (alveolar osteitis)” kan være indtruffet, og du bør søge tandlæge med det samme.
  • Smerter kan være forbundet med hævelse i tandkødet eller ansigtet, der kan også forekomme udflåd omkring en tand. Feber er endnu et tegn på infektion ved tandsygdomme. Disse tegn kan tyde på en betændelse omkring tanden, tandkødet eller kæbebenet – overkæben eller underkæben. Feber og hævelse kan indikere tilstedeværelsen af en byld. Tandbylder kan kræve antibiotika og kirurgisk åbning og dræning af bylden.
  • En knækket tand, eller tænder der er slået ud, er desværre almindeligt. Medmindre det er forbundet med mere alvorlige skader, bør tandlægen kontaktes hurtigst muligt. Jo før du søger behandling, desto mindre er risikoen for betændelse, og desto større er chancen for at redde tænderne. Det er især vigtigt at børn, der har skadet deres primære tænder (mælketænder), behandles med det samme. Sådanne skader kan påvirke deres sekundære tænder (det blivende tandsæt).
  • Visdomstænder kan forårsage tandsmerter. Når visdomstænderne (molarer) bryder frem, opstår der ofte betændelse i tandkødet omkring den frembrudte krone (Pericoronitis). Dette kan så føre til yderligere tandkødsbetændelse. Smerten forekommer normalt i den nederste tredje visdomstand, og kan strække sig til kæben og øret. Der kan forekomme hævelse i det berørte område, der forhindrer kæben i at lukke ordentligt. I alvorlige tilfælde gør smerter i halsen og mundbunden, at det er vanskeligt at synke.

 

Tandpine kan være et symptom på et alvorligere problem

Traumer, brystsmerter, hjertesygdomme eller udslæt kan være årsag til smerter, der ikke umiddelbart skyldes tænderne. Hvad der synes at være tandpine, kan være et symptom på et langt mere alvorligt underliggende problem.

Oplever du et af følgende symptomer i forbindelse med tandpine eller kæbesmerter, bør du kontakte lægen eller skadestuen.

  • Høj feber eller kulderystelser: Dette kan være symptomer på en mere udbredt betændelse, der kræver medicin, som er stærkere end antibiotika, der normalt bruges ved tandpine.
  • Nylige hoved- eller ansigtsskader: Hvis du har hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning eller andre symptomer efter en ansigts- eller mundskade, kan der være tale om en mere alvorlig skade end blot tandskaden
  • Udslæt i ansigtet: Dette kan være et tegn på en voksende betændelse relateret til en tand. Lægen er i stand til at afgøre hvilken behandling, der er passende.
  • Kæbesmerter i forbindelse med smerter i brystet: Selvom kæbesmerter almindeligvis er forårsaget af tandsygdomme, skyldes de undertiden smerter fra andre områder. Mennesker med diabetes eller hjertesygdomme – især folk der har haft Stents (ballonudvidelse) eller har fået foretaget en hjerteoperation – kan have kæbesmerter som symptom på et hjerteanfald (myokardieinfarkt) eller angina (iskæmi). Hvis kæbe- eller tandsmerterne er forbundet med svimmelhed, sveddannelse eller åndenød, bør du straks søge læge.
  • Problemer med at synke eller overdreven smerte eller blødning fra tandkød: Hvis man i forvejen har et svækket immunforsvar, diabetes, eller bruger steroider, er man mere modtagelig for infektioner. Infektionen kan ofte være mere alvorlig og omfattende eller være forårsaget af små organismer. Tand- og tandkødsbetændelse hos folk med disse tilstande kan kræve en mere aggressiv behandling.
Medicin til tandpine

Smertestillende håndkøbsmedicin som middel mod tandpine

 

Smertestillende mod tandpine

  • Smertestillende håndkøbs-medicin såsom acetaminophen (fx. pinex) eller ibuprofen (fx. ipren) kan anvendes. Disse bør tages som anvist på pakken og følge tidsplanen, mens du booker en tid hos tandlægen.
  • Undgå meget kolde eller varme fødevarer, da det kan forværre smerten.

 

Smertestillende mod kæbesmerte

  • Aspirin eller ibuprofen kan være effektivt mod smerter i kæben. Det bør dog kun anvendes af voksne..
  • Acetaminophen (fx. panodil) – ikke aspirin – bør anvendes til børn og teenagere.
  • Hvis smerten opstår hver gang, du åbner munden bredt, kan kæbeleddet være kilden til smerte. Gab eller at tage store bidder af fødevarer kan intensivere smerten. En aftale med lægen eller tandlægen vil hjælpe til at fastslå årsagen.

 

Behandling af tandpine

I de fleste tilfælde er den bedste metode til at lindre tandpine, eller smerter i kæben, ved brug af smertestillende medicin og antibiotika indledningsvist. Derefter skal der ske en opfølgning hos tandlægen. I nogle tilfælde kan vagtlægen forsøge med en lokalbedøvelse omkring tanden for at kontrollere smerten. Er der hævelse i tandkødet eller ansigtet, eller har du feber, kan antibiotika ordineres.

  • På tandklinikken, kan en dyb rengøring under tandkødsranden være nødvendig, og fyldninger kan være påkrævet. Mere dybdegående problemer kan nødvendiggøre rodbehandling (afskærmning af tandroden), kronebehandling eller i værste fald en udtrækning af tanden.
  • Et antibiotikum vil normalt ordineres, hvis feber eller hævelse i kæben er til stede. Sådanne procedurer er generelt udført i etaper, hvor smerter og betændelse bliver behandlet med det samme, og rekonstruktive procedurer udføres på et senere tidspunkt (uger til måneder). Du vil være i stand til at vende tilbage til arbejde eller skole, mens du kommer dig.
  • Hvis det er andre årsager end tænderne eller kæben, der er ansvarlig for smerten, som fx. TMJ lidelser, sinusinfektion, muskel- eller nerveproblemer, vil behandlingen foregå i overensstemmelse med den specifikke tilstand.

 

Forebyggelse af tandpine

De fleste kan undgå alvorlige tandproblemer med regelmæssig tandpleje.

  • Sund kost, børst tænderne og brug tandtråd ofte. Bakterier trives på raffineret sukker og stivelse, og har brug for dette til at grave sig ned gennem emaljen på tænderne. Man bør holde øje med hvad man spiser, og være forsigtig med mad, der klæber sig til og mellem tænderne.
  • Regelmæssig tandbørstning kan være nøglen til forebyggelse af tandpine. Tandbørstning efter at have spist eller tilføje fødevarer, der kan fungere som en naturlig tandbørste bør være en del af ens forebyggende tandpleje (afslut måltider med en salat eller et æble). Brug en blød tandbørste med fluortandpasta til at fjerne madrester. (Xylitol i tandpasta eller et mundskyllemiddel vil medvirke til at reducere bakterier).
  • Brug tandtråd mellem tænderne dagligt og børst tandkødet for at fremme et sundt tandkød. Vandstråler er effektive til at fjerne partikler, men tandtråd mellem tænderne gør et mere grundigt stykke arbejde, når det gøres omhyggeligt.
  • Forebyg huller i tænderne med fluor og xylitol: Fluor er effektiv i forebyggelsen af karies hos børn. Fluor er et naturligt element, og findes i mange vandforsyninger og grøntsager. Kontroller og se, om postevandet er med fluor. Hvis vandet ikke er med fluor, kan tandlægen ordinere fluorid-tabletter eller fluor kosttilskud til børn under 10 år. Xylitol er et naturligt produkt af birketræer, og bakterier ser det som en fødekilde, ligesom de forbruger kulhydrater og simple sukkerarter. Imidlertid kan bakterier ikke nedbryde xylitol, så det neutraliserer bakterierne.
  • Man skal sørge for at få tænderne renset af en tandlæge eller tandplejer mindst to gange om året. Dette har vist sig at være effektivt i forebyggelsen mod både huller i tænderne og tandkødssygdomme. Der kan være ligeledes være behov for røntgenbilleder hvert år for at identificere problemområder.
  • Man skal holde sine broer eller proteser rene. Tandlægen ved hvordan. Selv hvis man ikke har alle sine oprindelige voksne tænder, kan det forhindre nye tandproblemer, hvis man benytter sig af de forebyggende tips.
  • Brug af tandbeskytter eller hovedbeklædning når du dyrker sport, kan hjælpe med at forhindre skader.
  • Rygning forbudt! Tobaksrygning kan være skyld i, at tandpinen bliver forværret.

– Tandpine er en af de værste smerter et menneske kan blive udsat for –

Hvis du ignorerer tandpine kan det være opskriften på en katastrofe!
Orale smerter af enhver art, er vigtige at tage alvorligt! Mange antager at tandpine forsvinder af sig selv med tiden, ligesom det er tilfældet med en masse andre former for dagligdags ømhed og smerter, men det modsatte er tilfældet – en tandpine betyder, at din krop forsøger at fortælle dig noget vigtigt!

Dentalklinikken er til for dig, når du har brug for os, så tøv ikke med at søge hjælp for tandpinen! Uanset om du har brug for behandling tidligt om morgenen eller sent om aftenen, kan vi hjælpe dig – mandag til fredag ​​og i weekender!

Akut hjælp er vigtigt!
Lad ikke en tandpine slå dig ud af kampen! Jo hurtigere vi behandler dig jo lettere vil det være at lindre smerter og beskytte dine tænder! Vi tager imod akutte patienter i åbningstiden og hos tandpinevagten i weekenden og på helligdage. Kontakt vores tandklinik med det samme!

Hvis du lider af smerter fra tandpine, og det har varet mere end to dage, er din tilstand alvorlig. Kom forbi en af vores klinikker eller ring til os på 70 22 35 30 med det samme! For ikke-akut behov kan du bestille tid ved at udfylde vores online-formular. Vi ser frem til at hjælpe dig!


Opdateret d. af
Dentalklinikken Dentalklinikken
×
Menu