Rodbehandling

Red en tand. Så du kan tygge videre

Når indersiden af en tand henfalder eller bliver inficeret, kan det være ekstremt smertefuldt og farligt for dit generelle helbred. En rodbehandling kan redde din tand!

Rodbehandling

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er tandlægens måde at behandle betændelse i tandens nerve. Tandnerven kan blive inficeret, hvis man går for længe med et ubehandlet hul i tanden. Med tiden vil bakterierne gnave sig igennem tanden og ned til tandrødderne.

Nervebetændelse i tanden kan også opstå, hvis en fyldning eller en krone sidder for tæt på nerven, og forårsager at nerven dør og inficeres med bakterier.

Det kan også være et traume som et slag, en knækket tand eller revner i tanden, der giver bakterier adgang til at trænge ned til nerven.

Følsomme tandhalse. Ind imellem kan en rodbehandling være en løsning på meget følsomme tandhalse (isninger i tænderne og smerter ved kulde og varmepåvirkninger)

Bliver nervebetændelsen ikke behandlet i tide, kan det udvikle sig til rodspidsbetændelse og der kan opstå en tandbyld.

 

Sådan foregår behandlingen

Hvis nerven er levende, lægger tandlægen en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen fuldstændig smertefri.

Tandlægen skaber adgang til nerven ved at bore hul i tanden. Nerve og bakterier fjernes ved hjælp af ganske tynde rod-file. Vha. røntgenfoto eller elektronisk måleudstyr kan tandlægen vurdere hvor dybt, der skal files. Området desinficeres og fyldes med et plastisk materiale.

Procedure for rodbehandling
En rodbehandling kan kræve mellem et eller flere besøg hos tandlægen. Prisen afhænger af antallet af rodkanaler og fyldningens størrelse.

 

Smerter og bivirkninger

Du bliver lokalbedøvet, så det gør ikke ondt at få lavet en rodbehandling. Der kan være lidt ømhed i et par dage efter behandlingen, som kan tages med almindelig smertestillende medicin.

Symptomer du skal være opmærksom på

Betændelse i tandnerven kan gøre rigtig ondt og er en hyppig årsag til tandpine. Men smerten kan ofte være meget diffus og føles forskelligt fra patient til patient. Det kan føles som smerter i nabotænderne eller i kæben, som hovedpine eller kulde- og varmefølsomhed.

En betændelse kan også være stort set smertefri og gå helt ubemærket hen. Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen, så betændelsen kan blive opdaget i tide. Det har stor betydning for succesfuld behandling, at man behandler så hurtigt som muligt.

  • Tandpine
  • Isninger i tænderne og smerte ved kulde og varmepåvirkninger
  • Hovedpine
  • Smerter i kæbepartiet
  • Ømhed når man tygger
  • Tanden skifter farve
  • Tandbyld
  • Feber

Ekspertise: Få mere at vide om…

Pris for rodbehandling

Priseksempel:

Rodbehandling (3 kanaler)

Priseksempel på Rodbehandling

kr. 4.155,-

Se vores priser

Rodbehandling

Opdateret d. af