Tandfyldninger

Fyldninger (plomber)

Et hul i tanden kan være smertefuldt, og hvis det ikke repareres, kan det føre til infektioner og endda tab af tænder

Hvis din tandlæge opdager et hul, vil hun anbefale at behandle det med det samme.

Alle kan få huller – selv folk, der børster tænder, bruger tandtråd og regelmæssigt går til tandlægen.

Caries er ikke et alvorligt problem, men det er vigtigt at få lavet en fyldning, for at undgå at der opstår komplikationer.

Bestil tid 7022 3530

Tandfyldninger af plast, sølv og guld
Tandfyldninger af plast, sølv og guld

Hvad er en tandfyldning?

Langt de fleste har fyldninger eller “plomber”. De fleste har prøvet at have huller i tænderne, få dem renset og lukket igen med en tandfyldning. Fyldninger er lavet af blødt materiale, der kan formes og lægges direkte i hullet, hvorefter det hærder og erstatter det mistede tandvæv.

 

Plast eller sølvfyldning?

Hoveddelen af materialerne, som vi i dag benytter til fyldninger på Dentalklinikken, består af plast. Det skyldes, at sølvfyldninger, som følge af regler fra Sundhedsstyrelsen fra 2008, kun må anvendes på steder, hvor plast er direkte uegnet. Samtidigt er der flere fordele ved at benytte plast.

Plast er tandfarvet, solidt og i modsætning til sølv-amalgam klæber det selv til tanden, og har derfor langt bedre holdbarhed. Plast indeholder desuden ikke tungmetaller, hvorfor miljøet ikke lider skade ved anvendelsen af plast.

 

Skal man skifte sine gamle sølv-fyldninger?

Sølv-amalgam har været det mest brugte materiale til en tandfyldning. I dag anvender man kun amalgam, hvis det slet ikke er muligt at lave en plastfyldning.

Sølv-fyldninger udvider sig med årene og gør, at tanden kan risikere at revne. Det kaldes også en infraktion. Dette skaber en ekstra risiko for, at dine tænder kan knække. Hvis det sker, vil det ikke være muligt at redde tanden med en ny plastfyldning. Det vil derfor ofte være en god ide at få udskiftet amalgamfyldninger med plast. Tandlægen kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for at få udskiftet de gamle fyldninger.

Der kan være mange grunde til at skifte sine gamle “plomber”:

  1. Frygten for kviksølvets skadevirkninger – især gældende hvis man er gravid
  2. Risikoen for revner i tænder
  3. Det kosmetiske i at udskifte grimme mørke fyldninger med tandfarvede og naturtro plastfyldninger

Der kan i sjældne tilfælde være gode grunde til at beholde gamle sølv-fyldninger. Det kan være i tænder uden revner, hvor fyldningen fortsat er rigtig flot.

Få udskiftet dine gamle fyldninger

Effektiv • Skånsom • Billig

  • Fast lav pris
  • Hurtigt overstået
  • Flot resultat
  • Effektivt og sikkert
  • Smertefrit

Bliv kontaktet

Bestil tid på en af vores klinikker eller lad os kontakte dig!

Behandlingsforløb

Grundlæggende procedure til fyldning af et hul i tanden.

  • Vi sørger for, at du har det så trygt og behageligt, som det er muligt.
  • Vi bedøver området omkring tanden, så det ikke gør ondt. Hvis du føler smerter, efter at området er blevet bedøvet, skal du fortælle det til din tandlæge. Du har muligvis brug for mere bedøvelse.
  • Vi fjerner de nedbrudte dele af tanden.
  • Vi rengører alle overflader.
  • Vi fylder hullet for at skabe en varig reparation af din tand.

 

Sølv? Guld? Tandfarvet? Hvilken er den bedste fyldning?

Du kan få fyldninger af guld eller plast. Undersøgelser har vist, at begge metoder er sikre og effektive, og holder i mange år.

Din tandlæge vil forklare om priser, fordele og ulemper ved de forskellige fyldningsmaterialer, så du kan træffe det valg, der er det bedste for dig.

Reparation og fyldning

Ved cariesangreb i tanden skal vævet fjernes, og hullet skal fyldes. Vi anvender velafprøvede og godkendte tandfyldningsmaterialer.

Hvis cariesprocessen får lov til at fortsætte og spredes ind i tanden, skal det syge væv fjernes og erstattes med en fyldning. Vi kalder til hverdag denne behandling for at “fikse et hul”. Hos Dentalklinikken anvender vi kun velafprøvede og godkendte tandfyldningsmaterialer af høj kvalitet.

 

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvad er en fyldning?
En fyldning i en tand er oftest behandling af et hul (karies) i tanden. Formålet er at forhindre, at hullet bliver større, men også at genskabe den normale funktion og form.

 

Hvilken type fyldning er bedst?
Valget af materialet afhænger af den opgave, der skal løses. Det afhænger f.eks. af reparationens størrelse, og om der er allergisk reaktion overfor bestemte materialer, men også af hvor i munden fyldningen skal laves. De materialer, du kan vælge mellem er: plast, guld, porcelæn, glasionomer og amalgam (sølvfyldning)

 

Hvordan foregår en fyldning?
Når et karies-angreb skal standses, starter tandlægen med først at fjerne den beskadigede og bløde tandsubstans. Det rensede hul kan derefter fyldes med et af de materialer, der bruges til tandfyldninger.

 

Hvornår har jeg brug for en fyldning?
Du er sjældent i tvivl, hvis du har et stort hul i en tand. Men huller kan også sidde, hvor du ikke kan se eller føle dem. Tandlægen tjekker derfor for huller med et lille spejl og stærkt lys til at undersøge tænderne. Tandlægen kan også finde huller ved hjælp af et røntgenbillede (Bitewing).

Ekspertise: Få mere at vide om…

Pris for tandfyldning

Priseksempel

Tandfyldning (Stor kindtand, 1 flade)

Fyldning

kr. 1.250,-

Se vores priser .

Tandfyldninger

Opdateret d. af